Overvejelser når du vil købe en almindelig elcykel
Elcyklerne stormer frem i markedet - vi danskere er blevet vældig begejstrede for denne cykeltype, hvor man stadig får den gode motion men har hjælp til fremdriften fra en elmotor monteret på cyklen.
Det er blevet en populær cykel for ældre, som gerne vil blive ved med at cykle, men kan have brug for lidt ekstra kraft, og for unge, som bruger elcyklerne til at transportere deres børn til og fra børnehave og vuggestue, til varetransport og meget andet. Også professionelle bude bruger i stigende grad elcykler til at transportere varer i byerne med.
Hvad enten du har brug for en elcykel med tre hjul, med lad eller en traditionel tohjulet model, så er der nogle overvejelser, som er gode at gøre sig, så du kommer hjem med den rigtige cykel.
Det vigtigste er at begynde med at se på, hvad dit behov egentlig er. Vil du blot bruge cyklen til hygge og motion, eller skal du transportere børn, varer og andet? Hvor meget skal du cykle, og hvor langt? Og vil du have en traditionel cykel eller en af de mange nye, sportsprægede modeller, som der også er på markedet?
Ergonomi er vigtigt
Uanset hvor meget du skal cykle, er cyklens ergonomi vigtig. Det skal være behageligt at sidde på sadlen, og du skal sørge for, at du kan få en god siddestilling, så du ikke belaster din ryg og dine håndled unødigt. Tjek også, om cyklen har en behagelig affjedring i forgaffel og saddelpind, sådan at du kan køre over bump og ujævnheder uden at føle, at nyrerne bliver rystet løse.
Du finder mange valgmuligheder på nettet og kan blandt andet finde sider, der vurderer, hvilken cykel der er den bedste elcykel i test - brug disse sider til at træffe et bedre valg.
Med en elcykel er det naturligvis også vigtigt at se på, hvor stort et batteri der er på cyklen. Rækkevidden afhænger konkret af en række forhold såsom vind, hvor meget luft der er i dækkene, terrænet og din kørestil - er det fuld fart frem hele tiden, eller kører du i et mere adstadigt tempo? Uanset hvad er det vigtigt at se på, hvor langt cyklen kan køre mellem opladningerne.
Du skal også se på de muligheder for service, der er knyttet til cyklen. Kan du være sikker på, at du kan få lavet service på den om 4-5 år? En elcykel repræsenterer en vis investering, så det er vigtigt, at cyklen også er rimeligt fremtidssikker.